Strikning for begyndere og øvede

...

Inspirerende og hyggelige aftener

 

Uanset om du har strikket i mange år og gerne vil have pudset nogle teknikker af eller have flere i din strikkeværktøjskasse, eller om du aldrig har strikket før og gerne vil igang med at fylde i din egen værktøjskasse, så kan du deltage på dette hold.

Over 5 gange i løbet af efteråret kommer vi til at arbejde med teknikker, som skaber teksturer i strik, og som er uundværlige for enhver strikker .Hvis der er noget, du gerne vil have (mere) styr på, så finder vi også plads til det.

Desuden bliver der mulighed for at få hjælp til at komme videre med projekter, som du er kørt fast i.

               

 

Om underviseren:

 

Vithard er strikkedesigner, fiber- og tekstilkunstner, og så er han den ene del af dommerduoen i Den Store Strikkedyst. Han strikker stort set altid og har arbejdet professionelt som strikkedesigner de sidste 10 år. Han har lavet designs til flere garnfirmaer, strikkebladene og DR.

 

Med fødderne solidt plantet i den skandinaviske strikketradition er Vithard optaget af at undersøge og udforske, hvad strik er, og hvad strik kan. Vithard søger hele tiden ud mod kanten, for at undersøge, hvad der lader sig gøre med to pinde og noget tråd. Vithard spinder også og har spundet både traditionelle garner og højst utraditionelle, f.eks. garn der vokser karse ud af.

 

Vithard er en erfaren underviser, og møder kursisterne med ro, respekt og tålmodighed. Han holder foredrag og afholder kurser i både ind- og udland, såsom Japan, Amsterdam, Canada og USA.

 

Han er konstant på udkig efter nye inspirationskilder, mens han arbejder på ideer til strikkekits og opskrifter, som han sælger på Ravelry og på sin hjemmeside. 
      

Praktisk information

kurset foregår 11/10, 25/10, 8/11, 22/11 , og 6/12

  • Nummer 1074 - Strikning for begyndere og øvede
  • Start 11.10.18 kl. 19:00-21:45
  • Underviser(e) Vithard Villumsen
  • Adresse Kulturhuset, Bredgade, 8870 (kort)
    se opslag
  • Lektioner 15,00
  • Priser
    Almen   DKK 600,00
    Handicap   DKK 600,00
Dato Tid Sted Underviser(e) Kort
11.10.2018 19:00-21:45 Kulturhuset Vithard Villumsen Kort
25.10.2018 19:00-21:45 Kulturhuset Vithard Villumsen Kort
08.11.2018 19:00-21:45 Kulturhuset Vithard Villumsen Kort
22.11.2018 19:00-21:45 Kulturhuset Vithard Villumsen Kort
06.12.2018 19:00-21:45 Kulturhuset Vithard Villumsen Kort

Underviser

Vithard Villumsen